sted | Kolding
opgave | Prækvalificeret konkurrence
bygherre | Kolding Kommune
år | 2012
areal | 3.000 m2
samarbejde | Regnbue, Scandibyg, Stockvad Kerstens
medarbejdere | Anne Dorthe Vestergaard, Eriko Maekawa
Konkurrence om en børnehave midt i Kolding, i et meget smukt sø-landskab. Grunden terrasseres mod syd, og er rammet ind af en række gamle træer. Grundens terrænfald udnyttes i legepladsen til at skabe en god opdeling af legepladsen. Der er både gode nærzoner omkring huset – med plads til sociale lege på den store trappe og i sandkasserne med det store skib - og samtidig er der plads til de vilde lege længere væk, hvor træerne danner den stemningsfulde ramme.
Placeringen midt i byen gør, at praktikken skal være helt klar. Man ankommer derfor med børnene til en veldefineret og sikker zone, som er klart adskilt fra renovation, personale og cykler. Samtidig har køkkenet let adgang til leveringer, lige som andet personale skal kunne finde direkte ind i huset på en klar og logisk måde.