Flyndersø Mølle

Flyndersø Mølle vil i fremtiden fungere som en indgangsport til den omkringliggende naturpark, hvor kulturhistorie, natur og arkitektur mødes.

Bindingsværkshusene, som fungerer som formidlingshuse restaureres, og der skabes en ny gennembrydning af bygningens nordlige halvdel, som danner et overdækket uderum og samtidigt en ramme omkring et særligt kig til landskabet.

Med små indgreb forbinder vi oplevelsen af det store landskabstræk med den nære, sansede fortælling. Det oprindelige å-løb bliver igen et smalt frit vandspejl, som med boardwalk og vandmølle-leg gøres nært og mærkbart, samtidig med at blikket og bevægelsen ledes videre gennem sivene mod søens store vandspejl og den modsatte bred. Parkeringen indpasses på den tidligere gårdsplads, tegnet op med en ramme af naturstensbelægning, med samme præcision som den tidligere vandmølles omrids.

Som kontrast til de præcist optegnede kulturhistoriske spor er omridset af den nutidige belægning, der sikrer fuld tilgængelighed, der griber flowlinjerne til og fra parkering, fugletårn og den nye port, og fletter sig sammen med landskabet.

Opgave:
Formidling i naturpark
Bygherre:
Ny Carlsberg Fondet & Realdania
Sted:
Naturpark Flyndersø
År:
2018-2021
Areal:
620 m2
Date: