sted | Sydhavnen, Aarhus
opgave | Design af byrum
bygherre | Aarhus Kommune
areal | 20.000 m2
år | 2018
samarbejde | TRANSFORM, DISSING+WEITLING, LENDAGER GROUP, Søren Jensen Rådgivende Ingeniører
medarbejdere | Anne Dorthe Vestergaard, Anne Galmar, Bodil Hemgård, Annemette Aaen Petersen, Quynh Nguyen, Tine Gils
Kulkransporet er Sydhavnen og Aarhus’ nye attraktive og identitetsbærende byrumsstruktur der består af forbindelser, pladser og koblinger. Byrummene forbinder og samler – både by og Sydhavn, startups og store erhverv, socialt udsatte, iværksættere og forretningsfolk. Ved hvert kryds med infrastrukturelle forbindelser, etableres en kobling mellem flade og bro, som er en destination og et byrum i sig selv – med Kulkransporet som rygrad og hovedrolleindehaver. Koblingernes byrum har hver deres rolle i fremtidens Sydhavn. De er baseret på det liv og den kultur som allerede findes i Sydhavnen i dag – og understøtter det liv, der skal videreudvikles i fremtiden. På den vis, forankres byrummene i bydelen og bliver vedkommende. Her er respekt for fortiden, omsorg for det selvgroede og uplanlagte og netop derfor plads til at tænke nyt, innovativt og i nye sammenhænge. Projektet er både et nytænkende samlende byrum og en vision for en bydel. På den mådesikres det byliv som er åbningstrækket i konceptet ’byliv før byrum før bygninger’, og Kulkransporet vil være vedkommende og levende fra dag 1.
Kulkransporet – broen og landskabet omkring den - skal være det levende og strukturbærende byrum for Danmarks mest attraktive erhvervsklynge, der tiltrækker både kreative iværksættere og etablerede domiciler. Fælles for dem er, at de har gavn af at være en integreret del af et mangfoldigt og bæredygtigt bymiljø, der giver plads til alle – fra den aarhusianske børnefamilie til den studerende, til den socialt udsatte og til forretningsmanden
Projektets klare fokus er at gøre designet af bro, koblinger, pladser og landskab stedspecifikt. Det gøres ved at bygge videre på eksisterende byliv og beplantning
Kulkransporet forbinder ikke blot internt i Sydhavnen, eller Sydhavnen til resten af Aarhus. Den rekreative rute (rød linje) kan fortsætte ud langs banegraven og senere ådalen. Krydset med den nord-sydgående rekreative rute ved Kalkværksvej bliver derved et af de store rekreative kryds mellem Ådal og kyst
Situationsplan
På broen kan alle opleve magien ved at kunne færdes højt i byen mellem kronerne fra de eksisterende træer
Kulbroen med de to tårne; Aktivitetstårnet og Kultårnet
Broen over Spanien skaber med sin splittede profil en ny markant indgang til Aarhus, som både er oplevelsesrig at færdes under og over. Broens konstruktion refererer til Sydhavnes industrihistorie og er en forsmag på Kulkransporet
KULPARKEN
I Kulparken omkring aktivitetskoblingen er der rige muligheder for at dyrke ’det sunde arbejdsliv’, eller anvende faciliteterne for alle aldre i Aarhus’ nye grønne og aktive byrum
Kulparken med skate-park, aktivitetsbakker og opholdspladser. Inspireret af områdets fortid med symmetriske oplag af kul-bunker, skaber vi en ny topografi af kegleformede toppe, som tilbyder nye rumlige oplevelser mellem terrænets niveau og broen i 2. sals højde. Omkring broen fastholdes og videreudvikles den opståede bynatur, der giver området sin helt egen stemning. Kulparken peger på én gang tilbage mod stedets oprindelige karakter og fremad med den vegetation, der overtager, når et havnenært industriområde ikke længere er i brug
Diagrammer viser ‘Smutveje’, der forbinder til hele bydelen og de programmerede områder
‘ARBEJDSPLADSEN’
Ud til ’Arbejdspladsen’ er der flere aktive og levende funktioner for bydelen
‘Arbejdspladsen‘ er der, hvor hverdaglivet ‘rykker ud’ af bygningerne. Pladsen har et roligt og hårdt gulv med belægning, der tager udgangspunkt i det patchwork af overflader, vi finder på stedet. Der skabes en funktionel flade - et brugbart gulv for hele bydelen - der samtidig har variation og spil, når det opleves oppe fra Kulbroen
Som havneareal, med oplag af materialer, rummer overfladejorden i området en helt unik frøbank, som er en blanding af frø fragtet til stedet sammen med kul og andre materialer og frø fra planter, der naturligt etablerer sig på post-industrielle områder. Denne stedsspecifikke æstetik bevares ved udlægning af ‘lokal’ jord fra området egen frøbank i de nye sprækker og fuger
Den selvsået beplantning bevares, men udtyndes så nye gennemkig sikrer oplevelsen af tryghed. De eksisterende træer giver området kvalitet, højde og deres skala matcher broen godt
Befæstelser og pladser klimatilpasses, så regnvand ledes i terræn til lokale regnbede, hvor vandet kan nedsive
Belysningen gør Kulbroen og Kultårnet til et aktivt landmark døgnet rundet
Projektets landskabsstrategi er bevidst rettet mod, at der findes områder der kræver en stor indsats i form af tid. Det høje plejeniveau, der kræves, når man arbejder med det eksisterende og selvgroede, giver mulighed for, at mennesker udenfor det etablerede arbejdsmarked kan få småjobs gennem socialøkonomiske virksomheder
Principsnit for interaktion mellem bygninger og kulbroen. Der arbejdes med et ‘åbent stueplan’ med offentlige funktioner og startup i bunden og med etablerede domiciler placeret øverst
Aktivitetstårnet er bygget op med reference til industribygningernes exoskelet, udvendige trapper, voluminer og metalliske beklædning
