sted | Aarhus
opgave | Privat have
bygherre | Fam. Nybro
areal | 1.000 m2
år | 2012
medarbejdere | Anne Dorthe Vestergaard, Eriko Maekawa
Familien Nybro bor på en fantastisk hjørnegrund lige op af Marselisborgskovene i Højbjerg ved Aarhus. De har fået huset ombygget og skabt smukke fællesrum og værelser i huset. Men haven vender ikke rigtigt i forhold til solen og meget af pladsen er blevet til indkørsel til bilerne. Haven ligger højt i forhold til vejen, og der er derfor meget indkig i haven. Haven mangler et sted, hvor man er sikker på at være ’helt alene’.
I den nye have er bilen blevet parkeret nede ved vejen, og i stedet har familien fået en ny fantastisk syd/vestvendt terrasse, som er hævet op i husets niveau. Terrassen lægger sig smukt ind i det kuperede terræn, og skaber rammen og udgangspunktet for familiens liv i haven. Resten af haven er blevet ’forenklet’, så den er nem at holde. Samtidig bliver den et forrådskammer henover året, med spiselige planter og frugter. En ny blomstrende beplantning i kanten mod nord skal sikre både gemmesteder og private åndehuller for hele familien.