sted | Skovlunde, Ballerup
opgave | Prækvalificeret konkurrence
bygherre | Ballerup Kommune, Arkitektforeningen
areal | 150.000 m2
år | 2014
samarbejde | TRANSFORM, NIRAS Planlægning
medarbejdere | Anne Galmar, Anne Dorthe Vestergaard, Alessandro Merati, Eriko Maekawa, Iben Marie Schou, Luyao Kong
Dette projekt ønsker at gen-forbinde Skovlunde ved hjælp af 3 stærke byrum - BYTORVET, BYGADEN og KOBLINGEN. De 3 rum skal sammen danne et tydeligt hierarki omkring et levende by-flow i fremtidens Skovlunde.
Skovlunde tilbyder gode boliger til rimelige priser kun 14 km fra Rådhuspladsen. Byen har masser af faciliteter som sport, skoler, natur og kultur, og området er et oplagt valg for unge familier. Skovlunde har en naturlig plads med S-banen i et bomønster omkring landets store by - København.
Samtidig har Skovlunde by, der er udviklet primært i 60-70’erne, også mange udfordringer. Tiden er kommet til at justere byens ‘indre skelet’ af rum og hierarkier, for at kunne byde fremtiden velkommen med åbne arme. Projektet tager udgangspunkt i at få byens flow til at fungere, sådan at byens hierarki bliver klarere, og byen får en klarere struktur at udvikle sig omkring.
Stemningsvisualisering, natbillede
1899 - Landsbyen med en klassisk markstruktur der stråler ud fra et centrum
1945 - Villabyen kommer til og placeres mod nord med tæt relation til banen
1976 - Der udstykkes syd for det gamle Skovlunde. Ballerup Boulevard etableres og der er udbygget med blokbebyggelser.
1985 - Skovlunde forsøges bundet sammen med et langstrakt centrum af offentlige institutioner på tværs af Ballerup Boulevard. Skovlundecentret udbygges og tilpasses mod de offentlige institutioner mod syd.
Skovlunde opleves som et ø-rige, af mange markant forskellige boligtypologier - Arbejdsområdet er placeret centralt i Skovlunde og griber fat omkring S-togs stationen, bybuen, Skovlunde centret syd og nord og Kulturhuset.
Skovelunde er opdelt af to meget brede barrierer. Dels Ballerup Boulevard og S-banen - Skovlundes offentlige funktioner er placeret som et meget langstrakt forløb
Byens dele forbindes på tværs af de to store barrierer - Torvet ved stationen opgraderes til byens stærkeste byrum.
En ny underføring bliver en markant kobling i byens struktur - Bybuen opgraderes til et moderne og livligt offentligt rum, med fokus på de bløde trafikanter
Byplan
Situationsplan
BYTORVET
Med stationen som det naturlige udgangspunkt bør Skovlunde Torv styrkes og udvikles til byens stærke CENTRUM. Byrummet bør optegnes og favnes af nye og større bygninger med plads for et offentligt by-program.
Torvets gulv etableres som genbrug af den eksisterende belægning. Belægningen omdisponeres, så den i højere grad bliver et smukt tæppe, hvor torvets aktiviteter kan finde sted.
For at hæve sikkerheden, defineres et klart felt for bus og biltrafik. Herved frigøres en stor del af rummet fra trafik og man vil kunne færdes på pladsen med en større følelse af sikkerhed. Mængden af parkering fastholdes – men omplaceres.
Stationsbygningen fjernes, så der kan skabes bedre passage mod nord -
Stationsforpladsen udbygges og indrammes så der skabes et BYTORV. Ny bebyggelse giver plads for offentlige funktioner - og ’to go’ services.
Trafikken flyttes og indrammes, så der skabes trafikfri passage hen over pladsen. Samtidig frigives pladsens sydvestvendte hjørne til rekreative aktiviteter
Længdesnit - bygaden og bytorvet
BYGADEN
Bybuen løber fra det historiske bycentrum mod syd og frem mod Stationen mod nord. Ved at dæmpe biltrafikken og styrke rummet for de bløde trafikanter kan linjen genetableres som rygraden i Skovlunde og give et stærkt og nutidigt byrum.
Trafikken omlægges til en sivetrafik i et shared space princip. Herved bibeholdes biltrafikken som en livgivende åre for butikker og service, og de bløde trafikanter kan færdes som gadens primære trafikanter.
Bygadens gulv er genbrug af den nuværende fra Bybuen. Den eksisterende asfalt tilføjes store koniske plantekummer, som både fungere som en beskyttende ramme for gadens træer og som store opholds elementer hvor man kan sidde og som bremser og leder trafikken langsomt rundt.
Stedet er meget trafikeret og anlagt på bilens præmisser - Vi foreslår at den primære gennemkørsels trafik til Bybuen i bil afkobles.
Bybuen genskaber byens vitale nord-sydforbindelse for bløde trafikanter, samtidig med at der skabes et offentligt strøg i byen - Skovlunde BYGADE er et nyt fælles offentligt gaderum i byen
Længdesnit af bygaden
Tværsnit af bygaden
KOBLINGEN
Under Ballerup Boulevard (gen)kobles nyt og gammelt – ny by med oprindelig by – station med pendlerboliger. En lys og livlig underføring af stien forbinder de mange boliger i syd med byens nye stationscentrum og videre mod boligområderne i nord. Stedet bliver den helt naturlige kobling af byens dele.
KOBLINGEN sikrer at Skovlunde bycentrum går fra, at være et område på bilernes betingelser - med rigelige p-pladser og meget rummelige veje - til at skabe et fodgænger- og cykelflow, som bringer mennesker synligt ind i bymidten igen.
For at genskabe forbindelsen mellem nord- og sydby, må biltrafikken afkobles fra ballerup Boulevard - Nord og syd kobles sammen for fodgængere og cyklister i en underføring
KOBLINGEN er en let vejbro-struktur, hvor biltrafik og cykelsti opdeles i hver deres lette bro. BYGADENs nye grønne byrum kan fortsætte med ind under broen
Tværsnit af KOBLINGEN
By-aksonometri
