Hvidovre Strand – Arkitekturens Dag
Den 04.10.2021 kl 16:30-17:30 vil billedhugger Karin Lorentzen og landskabsarkitekt Anne Galmar, VEGA, sammen formidle deres fælles projekt i Hvidovre Strandpark. Forbindelsen til naturen er åbenbar i både stor og lille skala – fra inspirationen i den oprindelige fligede strandeng til betonkantens udgangspunkt i hvidkålens geometri, som i sin bearbejdning forbinder menneskets krop med stedet, og som bliver en fast kant i det bølgende landskab af sand, vind og vand.
Vi mødes på p-pladsen for enden af Lodsvej kl. 16.30 og går herfra ned i Strandparken, hvor vi sammen fortæller om både proces og projekt, som udgangspunkt for dialog og diskussion.
Se mere på Arkitektforeningens hjemmeside