Smart School Meadows

I fællesskab med den århusianske og internationalt anerkendte tegnestue Cebra havde VEGA fået til opgave at designe landskabsarkitekturen til et omfattende projekt. Projektet er udviklet for Smart School – en organisation, der arbejder på at udvikle bedre skoler i Rusland.

Projektet bygger på en helhedstænkning omkring skoleliv. På mange måde er skolen meget visionær, blandt andet sin måde at tænke landskab ind som et bærende element i læringen. Begrebet ”Smart School” betyder nemlig i dette projekt, at små nyttehaver samt opdræt af husdyr skal være en aktiv del af undervisningen og livet på skolen. Den store byggegrund ses som et læringsområde, hvor eleverne kan opleve at se den nye skov vokse op, og at der opstår små biotop-områder omkring regnvandssøer.

Opgave:
Fremtidens skole i Irkutsk
Bygherre:
OOO "Umnaya Shkola" ("Smart School")
Sted:
Irkutsk, Rusland
År:
2018
Areal:
20,9 ha
Date: