Strøggade Borgbjergsvej
Borgbjergsvej ligger i Sydhavnen i København og er med sine 500 m. en fin lang strøggade, hvor de homogene facader er med til at skabe udgangspunktet for et veldefineret byrum med en klar identitet.
Den kommende åbning af den nye metrostation, for enden at Borgbjergsvej, medfører at gadens funktion som kvarterets centrale handelsgade bliver markant styrket.
For at fremme by- og handelslivet styrkes gadens grønne identitet med nye, mindre træer, og fortovets forløb omlægges fra et kontinuert, lige forløb, til et mere varieret flow.
Med en serie af fortovsudvidelser bevares fornemmelsen af Borgbjergsvejs ”lange strøg”, samtidig med at der skabes et nyt bevægelsesforløb gennem gaden. Fortovet udvides ved at gøre cykelstien smallere, og gadeforløbet indsnævres både visuelt med opmærkning og med udvidelse af eksisterende træers plantehuller.