TrygFondens Familiehus
Projektet er en udvidelse af det eksisterende Tryg Fondens Familiehus fra 2007. Siden er de grønne omgivelser ændret til parkeringspladser i terræn, og omgivelserne er dermed radikalt forandret. I projektet arbejdes der derfor med at genskabe et grønt og beskyttet rum.
De fremtidige beboere i huset har både brug for uderum hvor de kan være helt private, og for fælles, men hjemlige steder hvor de kan være sammen med andre i samme situation, og uden at omverdenen kigger med. Derfor ligger de private terrasser udenpå bygningen mens det indre fællesområde er en favnende gårdhave, skærmet for indkig og vind. Den indre gårdhave indrettes som et supplement til den fine nuværende gårdlegeplads. Her indrettes for alle aldre, med terrasser til de voksne og et hænge-slænge landskab til de store børn. I udkanten af gården er der en klatrevæg og boldbane til den mere aktive leg.
Projektet er lavet i samarbejde med Østergaard Arkitekter, PN Erhvervsbyg og Stokvad Rådgivende Ingeniører.
Opgave:
Prækvalificeret konkurrenceBygherre:
NIRASSted:
Skejby, AarhusÅr:
2015-2017Areal:
4.770 m2Date:
august 2015