CO-RO

Landskabet omkring CO-ROs nye auditorium favner bygningen som en stor græsklædt form der både skærmer det udendørs ophold, formidler terrænforskellen på 3 m og geometrisk fæstner den store ellipseform i et endnu større cirkelslag. Den store jordform og græsarealerne suppleres af flisebelægning på indgangssti og terrasse, der med en skarpkantet flise i lys beton taler fint sammen med arkitekturen. Fliserne afgrænses af alukant og forbandtet er – som en gestus til facadens højformater – også lagt i højformat.
Omkring bygningen er indplantet blomstrende og frugtsættende buske og mindre træer. Om foråret indhylles den hvide bygning i et hvidt blomsterflor, og fra efteråret henover hele vinteren rammer de gule og orange paradisæbler farvetonerne i CO-ROs logo, sammen med stauderne i indgangspartiets trappeløb.
Opgave:
Design af uderum ved kantine
Bygherre:
CO-RO
Sted:
Frederikssund
År:
2019
Areal:
6 000 m2
Date:
Kategori: