Have og Landskab Demohave

Demohaven arbejder med vandet som udgangspunkt til at undersøge nye måder at mindes dem man har kær. Vandet er både drikketrug, himmelspejl og blæk. Fugle, insekter og andre smådyr kan få slukket tørsten i bassinet, som med sit flimmer spejler himlen for den forbipasserende, som måske vælger at sætte sig en stund på bænken og lade tankerne flyde. Med pensel og vand kan man skrive en hilsen på en af de større sten eller bygge en varde og dermed mindes en man har kær. Hvis det egentlige gravsted er fjernt, eller asken fra den afdøde er spredt over havet, har man her en stemningsfuld plads til at mindes de, som ikke længere er her, på et særligt sted omgivet og tonesat af den øvrige kirkegård.

Haven indrammes af kvashegn, som er indpasset som del af kirkegårdens typiske hæk-struktur. Kvashegnet peger mod en mere bæredygtig fremtid, hvor afklip og haveaffald håndteres lokalt, og bliver en del af de kirkegårdshavens rumskabende elementer, med respekt for kirkegårdens øvrige struktur.

Opgave:
Demohave
Bygherre:
Have og landskab
Sted:
Slagelse
År:
2023
Areal:
18 m2
Date: