UNO-X Lillerød
Dette projekt omfatter et beplantningsforslag udarbejdet for Ipart vedrørende det tilhørende areal til den lokale UNO-X vaskehal i byen Lillerød.
Forslaget taler ind i lokalplanens udformning hvad angår krav til størrelse på beplantningsbælter samt vejregler gældende for oversigtsforhold fra udkørsel ved forskellige hastighedsbegrænsninger. Beplantningsforslaget er bygget op omkring en simpel struktur, hvor den eksisterende natur fremhæves, samtidig med at nye beplantningstyper, der understøtter den gule farvepalette, introduceres.
Belægningen omkring vaskehallen og tankpladsen defineres med henblik på at håndtere den besøgende trafik og dermed skabe et naturligt flow igennem området. Den omkringliggende natur er kurateret med en bund af stauder og nye træer, der skaber både biodiversitet og grønt blikfang.
Særligt ligger forslaget vægt på at fremhæve UNO-X’s gule farve igennem udvalgte beplantningstypologier, der understøtter det gule blikfang. Der har været fokus på at udforme en samlet oplevelse både for besøgende såvel som de forbipasserende.
Opgave:
BeplantningsforslagBygherre:
Ipart / UNO-XSted:
LillerødÅr:
2023Areal:
Date:
oktober 2023