Mariager Fjord Designmanual

Mariager Fjord Kommune har siden kommunalreformen, hvor fire tidligere kommuner blev lagt sammen til en fælles fjordkommune, arbejdet målrettet med at udvikle fjordens rekreative og kulturelle værdier. Arbejdet er formuleret i en fjordstrategi og brudt ned i enkeltdele hvor wayfinding, sammenhængende sti-systemer og principper for det fysiske udtryk bliver udviklet til tre selvstændige manualer.

Arbejdet med at udvikle principper for det fysiske udtryk, har taget udgangspunkt i en undersøgelse af eksisterende inventar og installationer ved fjorden i dag, og i en tæt dialog med kommunens drift. Der er taget højde for at tingene skal kunne stå længe uden vedligehold, at de skal passe ind med det allerede opsatte inventar og at det visuelt og æstetisk skal underordne sig fjordens markante landskab og lade fjordens stemning og skønhed være det bærende for oplevelsen. Principperne for det fremtidige fysiske udtryk, rækker både tilbage i historien med konkrete referencer til tidligere byggeteknik, og peger samtidig frem ad med et moderne udtryk.

Opgave:
Designmanual, Principper for det fysiske udtryk
Bygherre:
Mariagerfjord Kommune
Sted:
Mariager Fjord
År:
2022
Areal:
-
Date:
Kategori: