Haderup – Ankomstpladsen
VEGA Landskab tegner områdefornyelse i Haderup. Herning Kommune har udstedt en langsigtet helhedsplan, hvor visionen er at løfte og forskønner udvalgte steder i Haderup. Områdefornyelsen tilbyder nye mødesteder i bymidten, der kan bidrage til et stærkere fællesskab og sammenhold. En af de områder der er udvalgt til fornyelse er den nye Ankomstplads ved Kultur- og Idrætscenteret.
Den nye plads får en stemning mellem en plads i byen og en hjemlig terasse. Den er nedskaleret, med træer, grønt og den røde tegl som binder området sammen. Der er også indtænkt forskellige aktiviteter, der taler til både børn men også teenagere, så den nye plads henvender sig bredt, bl.a. med bordtennis, slackline og trampoliner. Flere af aktiviteterne er fleksible, så det er muligt at omdanne pladsen, så den kan rumme forskellige funktioner, som søndagscafé, loppemarked og koncerter.
Ankomstpladsen binder områdefornyelsen for Haderup sammen, ved at tilbyde en aktiv plads, der med sin fleksible løsninger og omskriftlige karakter kan benyttes året rundt af alle byens borgere.
Opgave:
OmrådefornyelseBygherre:
Herning KommuneSted:
HaderupÅr:
2025 -Areal:
450 m2Date:
juni 2024