Helhedsplan Gl. Hasseris Skole
Projektets hovedgreb er at samle skolens udearealer til alderssvarende og sammenhængende områder, hvor børnene får brugbare pauser og gode rammer at dyrke fælleskabet i. Samtidig er der et ønske om at skabe et samlingspunkt for alle borgere i Hasseris, centreret omkring Gl. Hasseris Skole. Visionen er at integrere skolen i kvarterets kollektive bevidsthed og samtidig få etableret skolen som en destination, på tværs af interesser.
Gl. Hasseris Skole ligger ved en trafikeret ankomstvej og grænser mod øst op til et større grønt anlæg, Rotunden, der med sit cirkulære stiforløb forbinder skolens grønne arealer med de private villaveje i området.
Gennem landskabsdesign har det været målet at skabe en bedre sammenhæng i området, og derved designe et landskab der formår at være en katalysator for nye muligheder i lokalområdet, og som skaber grobund for fællesskaber – både i skoletiden og fritiden, og på tværs af alder.
Helhedsplanen vil igennem det designet landskab integrere et naturligt pusterum for skolens elever og lærer, når de opholder sig i skolens indre gårdrum. Dette understøttes af etablering af tværgående lege- og opholdsområder, der skal understøtte et naturligt flow internt mellem skolens tre gårdrum. De enkelte gårdrum udformes med kurrateret aktiviteter og ophold, som tilknytter sig til de tre klassetrin. Hermed effektiviseres brugen af skolens indre-gårdrum.
Særligt fokuserer helhedsplanen på at sikre en understøttelse af skolens østlige udeareal, FILO-gangen. Terrænet bearbejdes med henblik på at skabe en variation i bevægelsesforløbet.
Helhedsplanen er blevet til i en brugerproces med skolens børn, ansatte og ledelse. Processen er tilrettelagt sådan at hver brugergruppe er blevet hørt på egne præmisser, for at få brugernes værdifulde observationer med ind i projektet. Observationerne har dannet grundlag for udarbejdelsen af helhedsplanen.
Helhedsplanen er et redskab for skolens udvikling, sådan at at anlæg der realiseres over de kommende år, har intern sammenhæng og understøtter skolens mål og undervisning.
Opgave:
HelhedsplanBygherre:
Gl. Hasseris SkoleSted:
Hasseris, AalborgÅr:
2018Date:
maj 2018