Nørre Boulevard 5
På kanten af Aarhus Videnscampus ligger Nørre Boulevard 5. En lille parkeringsplads efterladt i krydsfeltet mellem Aarhus Universitet, Det gamle Kommunehospital og Aarhus by.
Dette konkurrenceforslag præsenterer et alment boligbyggeri, med en klar vision om at skabe en bygning og et landskab, der kan forbinde byen med universitetet og universitet med byen. Projektet drives af at fordre fællesskabet og skabe en visuel og stærk relation mellem naboer, forbipasserende og den omkringliggende kontekst.
VEGA Landskab har ved definering af landskabet søgt en klar disponering, der ved enkle greb får opdelt området i brugbare og funktionelle zoner, der tilpasses det karakteristiske terrænspring. Landskabet er afgrænset i klare områder, hvor der både gøres plads til håndtering af den ‘tunge’ trafik, samt rekreative områder i terræn, der fungerer som trafikfrie zoner. Ophold og trafik er derfor klart separeret for at skabe tryghed for beboerne og holde den tungeste trafik i sin egen zone.
Målet for landskabet har været, at bruge beplantningen til at skabe sanselige steder, hvor der kan opstå et fællesskab imellem beboerne. Bebyggelsens udlæg på grunden har givet mulighed for tydelige sociale zoner, hvor fællesskabet er gradueret fra det helt offentlige på parkeringspladsen, der ligger helt synligt ude fra Nørre Boulevard, til det halvprivate beskyttede gårdrum og op på de helt private områder på tagterrasserne, som kun beboerne selv har adgang til.
Konkurrencen er udarbejdet i samarbejde med KANT Arkitekter og MOE A/S Rådgivende Ingeniører (nu SWECO OG ARTELIA Group)
Opgave:
Konkurrence, Alment boligbyggeriBygherre:
Boligkontoret AarhusSted:
Aarhus CÅr:
2020Areal:
5800 m2Date:
marts 2020