Vrå Gl. Skole

I forbindelse med at Vrå samler alle børn- og unge aktiviteter omkring byens hal, og har opført en ny skole, skal den gamle skole nedlægges og der skal findes en ny anvendelse for området.

VEGA landskab har i samarbejde med det lokale arkitektfirma Hovaldt Arkitekter udviklet en plan for området. Planen tager udgangspunkt i at området skal bevare de lokale og unikke historiske kvaliteter i at det har været en skole, med smukke gamle bygninger omkring en skolegård, og tilføre nyt ved at fortætte omkringliggende arealer med boliger. Skolens gamle lokaler kan dels blive til den nye bebyggelses fællesrum og give unikke muligheder for fællesskab og bo kvalitet, og dels kan dele af den gamle skole restaureres til boliger. En del af skolens mindre ikoniske bygningsmasse skal rives ned, for at gøre plads til kompakte moderne boliger.

Planen er midlertidigt sat i bero, da skolen bruges til at huse flygtninge fra Ukraine.

Opgave:
Udviklingsplan for området ved Vrå's Gamle Skole
Bygherre:
Hjørring Kommune
Sted:
Vrå
År:
2021
Areal:
33.200 m2
Date: