VEGA er del af Street Værk på Ellebjerg Skole

I uge 13 underviser vi 4. klasse i medborgerskab og byrum. Sammen med eleverne måler vi op og ser på kort, og skaber sammen en forståelse af skala og sammenhænge – fra Ellebjerg til ørkenen nord for Gambia. Torsdag og fredag bliver det rigtig ‘street’ med stencils og (kalk)spray i skolegård og nærområder. Vi glæder os og håber på tørvejr!