Det sidste tilsyn ved Hornslet Skole
I sidste uge var vi forbi Hornslet Skole i Syddjurs til det sidste tilsyn af udearealerne. VEGA har tegnet landskabet i forbindelse med udbygning af udskolingen og byens ungdomsklub.
Det nye landskab, som indrammer skolen, tilbyder varierende faciliteter og opholdsmuligheder for skolens ældste elever. Mod nord skabes en ny fælles ankomst til skole og hal, med plads til både ophold og aktiviteter. Ved ankomsten I syd bygges videre på områdets eksisterende landskabstræk, hvor udearealerne indrammes af grønne voluminer og rumligt defineres af plateauer I terrænet. Her skabes et aktivt og frodigt landskab, med plads til nye biotoper og bålplads, samt områder hvor aktiviteter og ‘hænge ud’ steder knyttes sammen i et samlet ungemiljø.