Øhavsmuseet fremhæves i det seneste nyhedsbrev fra ArkiTours
ArkiTours fremhæver i deres seneste nyhedsbrev VEGA Landskab og vores vundne konkurrenceforslag til Øhavsmuseet i Faaborg.
ArkiTours introducerer Øhavsmuseet med følgende ord, “Et nytænkende eksempel på landskabsarkitektur er Vega Landskabs vinderprojekt for udvidelsen af Øhavsmuseet i Faaborg. Museet, der ligger mellem Svanninge Bakker og Øhavet, bliver udvidet med et nyt landskab, der bringer istidens landskab til live udenfor museet. Museets vision om at “føle før man forstår” bliver en del af den nye udendørs oplevelse.”
Projektet er på nuværende tidspunkt i den tidlige opstartsfase, hvorefter projekteringsprocessen forventes påbegyndt medio 2024.
Øhavsmuseet er udviklet i samarbejde med arkitektfirmaerne Transform ApS og Pax arkitekter, samt ingeniørfirmaet Viggo Madsen A/S.