Campus Katrinebjerg

Konkurrencen for Campus Katrinebjerg er en del af helhedsplan for området Katrinebjerg, der på sigt vil rumme små boliger og lejligheder i Aarhus nord. I Katrinebjerg etableres et nyt tæt og levende bykvarter, der strækker sig fra universitetsområdet ved Jens Baggesens vej til den eksisterende IT-By.

Konkurrencen er udbudt af Boligkontoret Aarhus, med fokus på at skabe rammerne for et nyt samhørigt boligområde, der indeholder boliger for studerende og par, samt andre fællesskabsfremmende faciliteter. Visionen for de nye ungdoms- og familieboliger udføres ud fra ønsket om fællesskab og bæredygtighed.

Ved udarbejdelsen af konkurrencen har VEGA Landskab været ansvarlig for bearbejdning af landskabet. Projektet er indrettet som et urbant gårdrumsprojekt, hvor parametre som beplantning, ophold og bevægelse alle understøtter denne oplevelse. På trængt plads udfoldes en urban scene, der inddeler projektet i to overordnede opholdszoner – dels på terræn og dels på en tagterrasse. Begge griber de ind i den omkringliggende kontekst og bliver en naturlig forlængelse af det rekreative miljø, der udgøre konteksten for den nye helhedsplan for Katrinebjerg.

Konkurrenceforslaget er udviklet i samarbejde med MT Højgaard Danmark A/S, RUM A/S og ISC Rådgivende Ingeniører

 

Opgave:
Konkurrenceforslag - Afd. 83 Campus Katrinebjerg
Bygherre:
Boligkontoret Aarhus
Sted:
Aarhus N, Katrinebjerg
År:
2021
Areal:
4.550 m2
Date:
Kategori: