Gyngetræet
Dette projekt omhandler etablering af en ny permanent daginstitution ved navn ’Gyngetræet’ for børn i alderen 0-5 år beliggende i Travbyen. Travbyen er en ny bydel, der er under udvikling og opførelse i Billund, også kendt som Børnenes Hovedstad. Gyngetræet skal som områdets institution indtræde som en naturlig del af den samlet vision for bydelen Travbyen, hvor store grønne områder, ’gågader’ mellem husene, bilen som gæst og det gode fællesskab, danner grundlaget for den ny bydel.
Gyngetræet ligger på kanten mellem by og landskab, mellem aktivitet og ro. Det har derfor, fra start, været en prioritet at udarbejde et udeareal, hvor sammenspillet mellem det urbane miljø og den vilde natur går hånd i hånd. Udearealet har fået sin særlige form, der afspejler grundens meget forskellige kanter; hede, Playline, Det Blå Torv og Lokalgaden. Legeområdets inddeling tilpasser sig denne særlige form, og udnytter de muligheder det kan give til legen. Dette har resulteret i et varieret landskab, som tilbyder et stort udvalg af aktiviteter, ophold og landskabstypologier, som dagligt kan bruges af institutionens børn og områdets beboere.
En del af Gyngetræets udeareal befinder sig under hedens beskyttelseszone, og dispositionsforslaget tager derfor særlige hensyn til dette areal. Området indrettes til vildnis, der på sigt kan opnå robusthed til at klare leg og aktivitet. Dispositionsforslaget præsenterer også en gennemgribende plan for vandhåndtering indenfor Gyngetræets udearealer. Legeområderne indrettes med øje for sanserne. Den vild natur trækkes med ind i legen og gør årstidernes omskiftlighed til en oplevelse. Legeområdet tilpasser sig i design til Travbyens overordnede koncept, med ny biodivers natur, synligt regnvand, permeable belægninger og stier med grønne oplevelser undervejs.
Gyngetræet designes med øje for arkitektur i børnehøjde. Bygning såvel som landskab er underinddelt i mindre voluminer, der tilpasser sig den omkringliggende bys skala, samt henvender sig til de enkelte aldersgrupper i daginstitutionens behov for leg, aktivitet og afgrænsning.
VEGA landskab har udviklet dispositionsforslaget i samarbejdet med TRANSFORM Aritekter og Niras.
Opgave:
Landskab ved daginstitution, TravbyenBygherre:
Billund kommuneSted:
Travbyen, BillundÅr:
2024Areal:
4860 m2Date:
april 2025