Hulahop-huset
Den tidligere skole i Prinsesse Charlottes Gade i København blev i 2012 ændret til en stor integreret daginstitution, og den tidligere skolegård er i denne forbindelse indrettet til at passe til børn i alderen 0-6 år. Har er der skabt en grøn og livlig oase for børnene, som passer til byens stemning med et ørige af legemuligheder, hvor motorisk udfordring og sociale fællesskaber er i fokus. Her giver et forløb af store legeøer med sandkasser, gummibakker, motorikbane, gynger, klatrehøj og vandleg mange børn mulighed for at lege samtidigt. På denne måde forvandles den store og let overskuelige skolegård til et eventyrland i børnehøjde, hvor beplantning og bakker skaber nye nicher og kroge til leg. Her er både plads til bevægelse, fart og stille rollelege.
Opgave:
Prækvalificeret udbudBygherre:
Københavns KommuneSted:
Prinsesse Charlottesgade, KøbenhavnÅr:
2015Areal:
1.450 m2Date:
august 2015