Sommerbæk Skole

Sommerbæk Skole i Hørning skal udvides. Mellemtrin og udskolingen udvides i tre spor, med faglokaler, klubfaciliteter samt udearealer til undervisning og fritid. Udvidelsen af Sommerbæk Skole, Etape 2, omfatter samlet et område på 6.000 kvadratmeter.

Projektet beskrives med følgende ord af Trine Fregler, Formand for Børne- og Ungdomsudvalget i Skanderborg Kommune, ”Byggeriet får fokus på det, vi kalder ’kloge kvadratmeter’. Det bliver et levende og fleksibelt læringsmiljø, hvor rum og faciliteter kan bruges til flere formål. Etape 1 er – og etape 2 bliver – bygget til at favne både fællesskabet og individuelle behov hos eleverne. Sommerbæk Skolen er med andre ord lavet til at understøtte fremtidens pædagogik”.

Udvidelsen af Sommerbæk Skole kobler sig på den første etape. Det forventes af projektet vil stå færdigt til at kunne byde eleverne velkomne til skolestart i august 2027.

Projektet udarbejdes i samarbejde med Kjær og Richter, Enemærke og Petersen, AI Arkitekter og Ingeniører, NERD architects og Ekolab.

Visualiseringerne er udarbejdet af Kjær og Richter.

Opgave:
Konkurrence
Bygherre:
Skanderborg Kommune
Sted:
Hørning, Skanderborg
År:
2025-
Areal:
6.000 m2
Date: