Dybkærskole Vinder Arkitekturpris
Dybkærskolen med udearealer vinder Arkitekturprisen 2025!
26 projekter var i år nomineret af Silkeborg Kommune, hvoraf én af dem der løb med sejren var Dybkærskolen i Silkeborg!
Vi er så stolte af de rosende ord, så dem skal I heller ikke snydes for:
“Projektet præmieres for sin helhedstænkning og for den stærke sammenhængen mellem bygning og landskab. Dybkærskolen forholder sig overbevisende til sin kontekst – med det grønne, bakkede landskab mod sydvest og det mere urbane bytorv mod nord.
Skolen og dets uderum præmieres for sin evne til at møde omgivelserne og skabe en 360 graders relation, hvor byen trækkes ind i skolen, og skolen åbner sig mod byen. Både uderum og bygning er bearbejdet med stor overbevisning og fokus på kvalitet, åbne og fleksible læringsmiljøer. Materialevalget balancerer mellem det kraftfulde i den røde farve og en nedtonet grøn karakter, hvilket giver et samlet udtryk, der både fremstår robust og poetisk.
Skolen fungerer ikke blot som en ramme for undervisning, men som et lokalt mødested, hvor bygningsarkitektur og landskab smelter sammen og giver børn og unge en oplevelse af at være en del af noget større.”
Læs mere om uddelingen her
Tillykke til teamet SWECO og Autens og stort tillykke til de andre vindere!