Vores rolle
som landskabsarkitekter

Som landskabsarkitekter har vi en vigtig opgave, nemlig at forvalte og designe vores udendørs miljøer, landskaber og byrum. Vi står til ansvar for at formidle funktionelle landskaber, der tager hensyn til både de menneskelige behov, samfundsmæssige faktorer samt den progressive udvikling af vores miljø- og klima. Landskabsarkitektur udspringer fra en bæredygtig tankegang, hvor valg af materialer, vegetation, bevægelsesstrategier samt behandling af det lokale terræn har øje og respekt for at bevare og genbruge de ressourcer som vurderes at have kvalitet i det eksisterende landskab. Som landskabsarkitekter stræber vi efter at tilføje og understøtte vores projekter med enkle og præcise greb, som styrker landskabets udformning, så det følger med nutiden og fremtidens behov og udvikling. Samtidig er det landskabsarkitektens rolle at forbinde det funktionelle med det æstetiske. Hermed sikrer vi yderligere bæredygtighed, eftersom god og unik landskabsarkitektur tendere til at have en langvarende levetid.

VEGA LANDSKABSARKITEKTER

VEGA Landskab har eksisteret som landskabstegnestue i 15+ år. I dag beskæftiger tegnestuen 10 landskabsmedarbejdere fordelt mellem kontorerne i Aarhus og København. VEGA Landskab er repræsenteret af et passioneret og kompetent team af landskabsarkitekter, der garanterer tilblivelsen af et professionel og gennemarbejdet materiale grundlag, udarbejdet med øje for en holistisk tilgang til det konkrete landskabs udformning. 

Landskabsarkitektens arbejde

VEGA Landskabs arbejde med landskabsarkitektur tager udgangspunkt i den skandinaviske landskabstradition. Vi nærer stor respekt for stedet, stedets brugere og den lokale vegetation, og mener at et kunstnerisk strøg løfter stederne til en sanselig oplevelse. Arbejdet udspringer altid af menneskers behov og færden. Gode uderum er meget mere end flotte omgivelser – de skal fungere, involvere, stimulere og indbyde til fællesskaber på tværs. I vores dedikeret arbejde med landskabsarkitektur, stræber vi efter at man skal kunne mærke en forskel. 

Vores vision og arbejde med landskabsarkitektur strækker sig over hele bredden af landskabsfaget. Fra design-niveau, med udvikling af detaljer og byrumsinventar, til mellemskala, med byrum og gårdmiljøer, til den helt store skala, med bydele, byfornyelse og grøn klimavenlig planlægning. Målet er bruge landskabsarkitekturen til at gøre en forskel i hverdagen. Arkitekturen skal være relevant og håndgribelig på alle niveauer. VEGA landskab følger projekterne til dørs fra konkret design, som man kan røre og føle ved, til de fysiske rammer og på planlægningsniveau, hvor det er helheder og de enkle strategier, der gør forskellen. 

Landskabsarkitektur som hovedrolle

På baggrund af vores mange års erfaring som landskabsarkitekter, kan vi fremhæve nogle af de primære kategorier og aspekter inden for landskabsarkitektur, som vi aktivt forholder os til samt værner om i vores daglige virke. Emner som bæredygtighed, klima, princippet for bevægelse, materialitet, vandhåndtering og vegetation udgør alle en stor del af det landskabsfaglige område. Emner som vi ofte tildeler hovedroller i vores holistiske fortællinger, eftersom de arkitektoniske principper definerer fundamentet for god og sund landskabsarkitektur. 

Ved VEGA Landskab arbejder vi med forskellige landskabstypologier, som placerer sig i varierende og unikke omgivelser. Vores tilgang til de enkelte typologier varierer alt efter om der er tale om kulturarv, boligbyggeri, byplanlægning, leg, undervisning eller erhverv.

De følgende afsnit vil dykke ned i de specifikke aspekter af landskabsarkitektens arbejde og VEGA Landskabs tilgang til at skabe harmoniske og bæredygtige uderum.

Landskabsarkitektens rolle i skabelsen af bæredygtige uderum

For VEGA landskab er det bæredygtige projekt en helhed, hvor alt fra overskudsjord, overfladevand til rydning betragtes som potentialer for det kommende projekt. VEGA landskab bruger af hele den landskabsfaglige værktøjskasse, når områder der er klimaramte skal kortlægges og der skal findes langsigtede og bæredygtige løsninger.

VEGA arbejder med hjemmehørende planter og træer, og indtænker naturplejen som en del af designprocessen. Herved opnås et robust landskab der kan klare sig over tid og som kan mindske behov for drift. Derudover ønsker vi så vidt muligt at bevare og genanvende tilgængeligt inventar, belægning og materialer. Dette mindsker dels brugen af ressourcer, samtidig med at en omhyggelig udvælgelse af nye og gamle materialer medvirker til at skabe et nye landskab, som er smukt integreret i den eksisterende kontekst.

Bæredygtighed er ikke alene en teknisk disciplin, det er også i særdeleshed en æstetisk, da alle passer bedre på smukke og skønne omgivelser. 

 

Eksempler på projekter: 

Gødvad Enge

LAR-legelandskab ved Snejbjerg Skole

Artillerivej

Gellerup skole 

Lemvig

Udvikling af klimaresistente landskaber: en opgave for landskabsarkitekten

Klima er en dagsorden der er kommet for at blive. VEGA landskab indarbejder klimaløsninger i alle projekter og søger i samarbejde med bygherrer af skabe løsninger, hvor klimahåndteringen kommer til at skabe merværdi for stedets fremtidige brugere. Alle projekter tager fat i væsentlige principper og løsninger der omfavner det aktuelle emne klima. 

 

Eksempler på projekter: 

Dybkjærskolen 

Nuuk Skolen, Grønland

Lokalplan, Aarhus Vest

DNV Sygehus

Landskabsarkitektens lokale løsninger for vand

VEGA Landskab søger i hver enkelt opgave at udnytte overfladevand som en ressource for liv, leg og plantevækst. VEGA Landskab har i en lang årrække arbejdet, med udgangspunkt i gamle teknologier, på at udvikle nye principper for håndtering og integrering overfladevand. VEGA Landskab tager i hver opgave udgangspunkt i en lokal aflæsning af det lokale steds unikke terræn og med udgangspunkt i denne, skræddersyes strategien for håndtering af regnvand, så det bliver et aktiv for området. 

 

Eksempler på projekter: 

Næse for vand i Grenå

Langvadbakker

Ekostråket

Gødvad Enge

Snejbjerg hal og skole

Landskabsarkitektens indflydelse på byudvikling og renovering

VEGA landskabs tilgang til det urbane rum, er funderet i en grundlæggende landskabsforståelse af byen. Som landskabsarkitekter læser vi byens struktur som et samlet landskab, der forandres over tid og igennem brug. Derfor tager hvert projekt sit afsæt i en grundig analyse og kortlægning af stedet, både af dets kvaliteter og brug samt af dets mere skjulte historier, som udgangspunkt for at skabe et nyt og overraskende projekt, der føjer sig ind i bylandskabet og byens daglige liv. 

For VEGA landskab hænger byens rum og byens planlægning tæt sammen og er hver især forudsætningen for hinandens succes. I arbejdet med strategier og helhedsplaner udnyttes viden fra det konkrete anlægsarbejde til at skabe robuste visioner og rammer for funktionelle og velfungerende byrum. Samtidig fokuser vi på at de konkrete byrum, udnytter forståelsen for planlægningen til at skabe sammenhæng og helhed i detaljen. Ved at kunne se på planlægning som både de store linjer og de nære detaljer, forstærkes begge og giver bedre byer og visioner der kan realiseres. 

 

Eksempler på projekter: 

Lemvig

Kulbroen

Løkken potentialeplan

Landskabsplanlægning som helhed

VEGA landskab arbejder med planlægning og landskab som en helhed og som to sider af samme sag. Ved at bruge landskabets potentialer og integrere en forståelse af områdernes naturlige sammenhæng, kan den traditionelle byplanlægning bibringes et aspekt, hvor grønne afstressende byrum, ressourceforståelse, vandhåndtering, og en naturlig tilpasning til den eksisterende kontekst, beriger og innoverer nye bydele og byområder, på en moderne og bæredygtige måde. 

 

Eksempler på projekter: 

Fremtidens forstad

Fremtidens Skovlunde

Fremtidens Fredensborg

Landskabsarkitekt for fortid, nutid og fremtid

VEGA landskab arbejder med kulturarven som en rød tråd igennem alle opgaver, hvor f.eks. gamle bymiljøer transformeres med moderne indhold, til konkrete indgreb hvor fortid og nutid skal balanceres, til djævlen i detaljen hvor indlevelse og forståelse for materialer og muligheder indsætter nyt uden at slette værdifulde kulturhistoriske spor. 

Som landskabsarkitekter har vi igennem arbejdet med kulturarven i historiske anlæg, udviklet en stærk erfaring med og nogle klare holdninger til, hvordan vi både kan passe på og forny vores kulturarv. VEGA landskab arbejder med at kunne se kulturens mange lag og skabe nye muligheder og løsninger på aktuelle problemstillinger uden at slette de gamle spor. Hos VEGA Landskab beskæftiger vi os med en helhedstænkning, hvor både den politiske, kulturelle og naturhistoriske historie, kædes sammen i en ny rumlig fortolkning, hvor de gamle spor bliver både en iscenesættende ramme og en ny aktiv medspiller i moderne byplanlægning (… i en moderne kontekst) 

 

Eksempler på projekter: 

De Røde Huse

Kulbroen

Egtvedpigens Verden 

Fængslet Horsens

Glorup Gods (link til artikel om projektet – klik her)

Landskabsarkitektens bidrag til boligens uderum

Tegnestuen har siden starten i 2009 arbejdet med at skabe meningsfyldte rammer til børn og voksne. Landskabsrum er meget mere end flotte omgivelser – de skal involvere, aktivere og være en ramme for et fællesskab. VEGA arbejder med at skabe funktionelle og smukke rammer for boligområder, båret af en stærk intention om at designe uderum der giver plads til at fællesskaber kan opstå. 

VEGA arbejder med en grundlæggende forståelse for at skabe nuancer imellem de private rum, nærarealer, fællesarealer og færdselsområder, så der bliver rum for forskellighed og for forskellige slags aktiviteter. VEGA udnytter både de banale og de raffinerede virkemidler – fra bænken i en varm solplet, til shared spaces i trafikplanlægningen, for at opnå de bedst mulige uderum for alle. 

 

Eksempler på projekter: 

Vejen almennyttige boliger

Bergthora gårdrum

Dansk Supermarked

DDS Spejderhus

Drøn på skolegården

AB Haabet (link til artikel om projektet – klik her)

Landskabsarkitektur som legeplads

Som landskabsarkitekter arbejder vi visionært med leg, læring og bevægelse. 

VEGA landskabs tilgang til leg, læring og bevægelse tager udgangspunkt i en indlevelse i børns leg og behov. Der skal både være plads til den vilde leg og den stille pause. Børn lærer om verden igennem legen. Omgivelserne for denne læring skal rumme nuancer, være sansestimulerende og give motoriske udfordringer. Der skal være ro og rumlige kroge til at indgå i forskellige sociale kombinationer. Målet er at skabe legeuniverser med plads til at går på opdagelse og med steder, der kan udforskes. Elementerne må gerne være tvetydige – sådan at de i børnenes fantasi kan blive til drager, skibe eller ubåde. 

Vi arbejder på at udearelaer bliver til en velfungerende og integreret del af institutionernes liv, og med en god sammenhæng imellem ude og inde, så der skabes en tryg hverdag for både børn og voksne. Landskabsrum er meget mere end flotte omgivelser – de skal involvere, aktivere og være ramme for fællesskab. 

Gennem erfaringerne fra tegnestuens mange projekter med leg og læring har tegnestuen opsamlet stor viden omkring børn og leg, og søger hele tiden at udfordre det traditionelle legemiljø gennem ny og spændende tilgange til landskabsarkitektur. 

 

Eksempler på projekter: 

Billund – strategi for leg

Skibby Børnehus

Nuuk Skole, Grønland

Dybkjærskole

Bellahøj 21st Barking spejderhus

Landskabsarkitektur: et lærings- og pusterum

Landskabet og de grønne områder har en vigtig rolle i undervisningsmiljøet, hvor det kan skabe glæde og overskud i en travl hverdag. Samtidig er det med til at danne en vigtig ramme for det sociale fællesskab og den faglig og kreativ udveksling, der finders i et godt studiemiljø. Som landskabsarkitekter arbejder vi på at definere udearelaer som bliver en velfungerende og integreret del af undervisning og det faglige miljø såvel som et pusterum i pauserne, hvor samtale, ro og ophold prioriteres. Vi arbejder på at skabe en god sammenhæng imellem ude og inde, så der skabes en tryg hverdag for både elever og undervisere. 

 

Eksempler på projekter: 

Smart School Meadows

Skørping skole

Gellerup skole

Social- og Sundhedsskolen Vejle

Fællesskab og livskvalitet gennem landskabsarkitektur

VEGA landskab arbejder visionært med landskab og byrum der favner bokvaliteter.  

VEGA arbejder med at skabe funktionelle og smukke rammer for boligområder, båret af en stærk intention om at designe uderum der giver plads til at fællesskaber kan opstå. VEGA arbejder med en grundlæggende forståelse for at skabe nuancer imellem de private rum, nærarealer, fællesarealer og færdselsområder, så der bliver rum for forskellighed og for forskellige slags aktiviteter. VEGA landskab arbejder med at give plads til oplevelserne og nuancerne, så alle sanser kommer i brug. Landskabets byggesten af levende plantemateriale, rummer helt basale ingredienser med potentiale til at skabe både glæde og tryghed. Tegnestuen arbejder med at udvikle designs, hvor naturens livgivende ressourcer bliver tilgængelige for flest mulige.  

 

Eksempler på projekter: 

Hyrdehøj Plejecenter

DNV Gødstrup